Black Swamp Water
Black Swamp Water er old school hård rock med indlysende referencer til de store bands fra rockens gyldne årtier som Black Sabbath, Ozzy, Lynyrd Skynyrd og Corrosion of Conformity – og med et venligt nik til sydstats-rockscenen.
Det Tue Madsen-producerede debut-album, Chapter One, fra 2016 gav bandet et ry som et solidt live-band med gode anmeldelser og airplay på diverse radiostationer som MyRock og P6Beat. Black Swamp Water har derfor bl.a. supportet heavy metal-legenderne Pretty Maids, svenske Deville og publikums-yndlingene Bersærk.
To år efter debut-albummet i august 2018 udgav bandet deres andet album, Distant Thunder, på Mighty Music verden over. Albummet er indspillet og produceret af Christian Bonde Sørensen (CB Studios) og indeholder b.la. 1.-singlen Bitter Harvest, der her godt et år efter udgivelsen har rundet 1 mio. plays på Spotify.
Black Swamp Water har Kim Langkjær Jensen på trommer, der tidligere har spillet med dødmetal-legenderne Illdisposed og Dawn of Demise. Derudover består bandet af sanger Bjørn Bølling Nyholm, guitaristerne Jan Geert og Thomas Roland og bassist Jeppe Birch Friis.
GAFFA (DK) – 4 af 5 stjerner, 14.05.2017
”[Black Swamp Water] klarer sig fænomenalt godt live, og sidste helvedesbrøl “Hellride” sætter trumf på.” (Nordic Noise Festival 2017).
Midtjyllands Avis (DK) – 6 af 6 stjerner, 08.09.2016
”Black Swamp Water gør det fremragende. Med fire utroligt kompetente musikere og en ditto sanger er det et band af høj international klasse” (om debut-albummet, Chapter One (Mighty Music))
Powerplay Rock and Metal Magazine (UK) – 9 af 10 stjerner, 05.08.2018
“If you like your southern rock heavy, this is where you need to be…” (om det andet album, Distant Thunder (Mighty Music))