Sådan sætter du affaldssortering op, når kontoret flytter

Annonce – sponsoreret indhold.

Affaldssortering nyt kontor handler ikke kun om at købe de rigtige spande. Det handler om at gøre det så oplagt at sortere, at ingen skal spørge, hvor kaffefiltret skal hen, første mandag efter flytningen. Den korte version er: kortlæg jeres affald, vælg få og gennemtænkte placeringer, mærk hver spand tydeligt, og lad medarbejderne være med til at finpudse systemet. Gør du det, før kasserne er pakket ud, undgår du, at flytningen starter med blandet affald, irriterede kolleger og en rengøringsassistent, der må sortere bagefter.

Affaldssortering nyt kontor: Start med at kortlægge, hvad I smider ud

Det er fristende at gå direkte til indkøb af spande, men rækkefølgen betyder noget. Først skal du vide, hvilke typer affald jeres kontor producerer, og hvilke krav der gælder, hvor I flytter hen.

Afklar rammerne med kommune og udlejer

Kontorer flytter ofte ind i bygninger med en eksisterende affaldsordning. Spørg udlejer eller ejendomsadministrator om disse ting, inden I planlægger noget:

• Hvilke fraktioner afhentes? Ikke alle ejendomme har containere til alle typer affald.
• Hvor står fælles containere eller molokker, og hvem har adgang til dem?
• Hvem tømmer og rengør? Er det jeres egen rengøringsleverandør, eller er det en del af lejemålet?
• Gælder der særlige regler for farligt affald, fx batterier, lyskilder og toner?

Erhvervsaffald følger kommunens affaldsregulativ, og reglerne kan afvige fra de ordninger, du kender fra private husstande. Tjek derfor kommunens hjemmeside, og brug Miljøstyrelsens vejledninger som overblik over de nationale regler. Er I i tvivl om, hvad jeres virksomhed er forpligtet til, så kontakt kommunens affaldsafdeling direkte.

Se på, hvad et almindeligt kontor producerer

Gå jeres gamle kontor igennem, inden I pakker. Se i spandene, tal med rengøringen, og skriv ned, hvad der faktisk havner i skraldet. På de fleste kontorer er det papir, pap fra forsendelser, madaffald fra frokost og kaffe, hård og blød plast, mad- og drikkekartoner, glas, metal og pantemballage. Dertil kommer små mængder farligt affald som batterier og elpærer.

Listen sikrer, at I ikke køber spande til fraktioner, I næsten ikke producerer, og at I ikke glemmer dem, der fylder mest.

Hvorfor utydelig sortering går galt lige efter en flytning

De første uger på et nyt kontor er præget af, at alle leder efter ting. Hvor er printeren, hvor er kaffemaskinen, og hvilken dør fører til toilettet? Affaldssortering er blot endnu en vane, der pludselig skal læres om. Derfor sker der typisk de samme fejl:

• Spandene står, hvor der var plads, ikke hvor behovet er. Folk går et par meter for langt og vælger i stedet den nærmeste spand.
• Ingen ved, hvem der har ansvaret. Når intet er besluttet, bliver intet gjort.
• De gamle vaner følger med. En kollega, der var vant til to fraktioner, sorterer stadig efter den gamle logik.
• Nye medarbejdere kender ikke systemet og tør ikke spørge, så de gætter.
• Én forkert sortering trækker flere efter sig. Når en papirspand allerede indeholder yoghurtbægre, tænker næste person, at det nok er i orden.

Alt det er sjældent et spørgsmål om dårlig vilje. Det er et spørgsmål om manglende vejledning på det sted, hvor beslutningen træffes. Her er mærkater til affaldsspande en enkel og effektiv løsning: Informationen sidder på selve spanden, og ingen skal huske en mail, en vejledning på intranettet eller en forklaring fra en kollega.

Der er også en trivselsside. Små irritationsmomenter fylder meget, når man i forvejen har rod i hverdagen. En uklar affaldsløsning giver bemærkninger, rynkede bryn og ofte en uudtalt irritation over, at nogen sorterer forkert. Et system, der bare virker, fjerner en kilde til småkonflikter.

Sådan vælger du placering og antal af spande

Den bedste sortering er den, der kræver færrest skridt. Planlæg derfor efter, hvor affaldet opstår, og ikke efter, hvor der er plads.

Tre typer placeringer, der som regel fungerer

1. Køkken eller kantine: Her opstår madaffald, mad- og drikkekartoner, glas, metal, plast og pant. Det er kontorets sorteringscentral og bør have det fulde sæt.
2. Printer- og kopirum: Her er papir og pap de vigtigste fraktioner, ofte suppleret med en lille boks til toner og andet, der kræver særlig håndtering.
3. Arbejdspladser og mødelokaler: Her er en lille spand til restaffald og papir som regel nok. Undgå fuld sortering ved hvert skrivebord, for det giver mange halvfyldte spande og mere tømning.

Færre spande ved skrivebordet, flere i fællesområder

Mange kontorer vælger at fjerne de individuelle skraldespande og samle sorteringen i fælles stationer. Det gør det lettere at få sorteringen rigtig, og det giver naturlige pauser i løbet af dagen. Til gengæld kræver det, at stationerne er tydelige og placeret, så ingen må gå langt. Beslut det ud fra jeres indretning og kultur, ikke ud fra en generel regel.

Praktiske spørgsmål, du skal have svar på

• Er der plads til, at to personer kan stå ved stationen samtidig, fx i frokostpausen?
• Kan rengøringen komme til alle spande uden at flytte møbler?
• Passer spandenes størrelse til mængden? Papir fylder meget mere end farligt affald.
• Er åbningerne i en højde og form, der passer til affaldet? En smal sprække er fin til papir, men dårlig til pizzakasser.
• Er der et fast sted til pantflasker og pantdåser, så de ikke havner i restaffald eller hober sig op ved vasken?

Lav gerne en simpel tegning af kontoret, og markér hver station. Det gør det lettere at bestille den rigtige mængde spande og mærkater og at forklare planen til andre.

Gør systemet selvforklarende med tydelig mærkning

Det bedste sorteringssystem forklarer sig selv. Når en ny kollega står med et mælkekarton i hånden, skal svaret være synligt på spanden, uden at personen behøver at spørge nogen.

Hvad god mærkning indeholder

• Tydelig tekst og ikon. Ordet og et symbol sammen virker bedre end hver for sig, især hvis nogle kolleger har dansk som andetsprog.
• Samme fraktionsnavne overalt. Kalder du det “Mad- og drikkekartoner” på spanden, så brug ikke “mælkekartoner” i mailen.
• Placering på spandens front eller låg, hvor øjnene allerede er, når man skal smide ud.
• Størrelse efter afstand. Små spande ved et skrivebord kan klare sig med små mærkater. Store stationer i køkkenet kræver større.

Vælg mærkater, der passer til jeres fraktioner

Hos Folietryk findes der klistermærker til de fleste af de fraktioner, et kontor typisk har: blød plast, hård plast, glas, metal, papir, pap, papir og pap, mad- og drikkekartoner, madaffald, pantdåser og pantflasker samt farligt affald. Der findes også et samlet sæt med de ti officielle affaldsfraktioner i Danmark. Mærkaterne fås i 5 × 5, 10 × 10 og 15 × 15 cm, i farvet eller sort udførelse og med eller uden hvid kant. De vælger du ud fra spandens farve og baggrund. En hvid kant giver bedre kontrast på mørke spande, mens en version uden kant ser pænere ud på lyse.

Husk at rense overfladen, før du sætter mærkaterne på, og placér dem ens på alle spande af samme type. Ensartetheden gør, at mønsteret hurtigt sætter sig i hukommelsen.

Inddrag medarbejderne, så det bliver en fælles beslutning

Et sorteringssystem, der bare dukker op en mandag morgen, bliver let opfattet som endnu et påbud. Et system, som medarbejderne har haft indflydelse på, bliver oftere forsvaret af kollegerne selv. Det er ledelse i det små, og det kræver ikke meget tid.

Sådan gør du det i praksis

1. Spørg før flytningen. Hvad fungerer og fungerer ikke i dag? En kort runde på et teammøde eller et opslag i jeres interne kanal er nok.
2. Find en sorteringsansvarlig i hver afdeling. Det er ikke et ekstra job, men en person, kollegerne kan spørge, og som melder tilbage, hvis noget ikke virker.
3. Lad teamet foreslå placeringer. De ved, hvor de går hen med kaffekoppen, og hvor de smider papir ud.
4. Vis planen, før den sættes i værk. Hæng en tegning op i fællesområdet, og bed om kommentarer.
5. Tag imod kritik uden at forsvare dig. Hvis ti personer siger, at stationen står forkert, så flyt den.

Medarbejdere har ofte gode idéer, som lederen ikke selv ville have fundet. En kollega, der cykler og tager pant med hjemmefra, kan have et klart forslag til, hvor pantkassen skal stå. En anden kan påpege, at madaffaldsspanden bør være tættere på opvaskemaskinen.

Det styrker desuden fællesskabet i en periode, hvor mange har rod i hverdagen. Flytninger kan sætte medarbejdernes tålmodighed på prøve, og det betaler sig at give dem noget, de selv kan præge. Det er en lille ting, men den bliver set.

Implementér i den rigtige rækkefølge: En enkel plan

Brug planen herunder som tjekliste. Tidsrammerne tilpasser du selv efter flyttedato og kontorets størrelse.

Før flytningen

• Afklar affaldsordning og regler med kommune og udlejer.
• Kortlæg, hvilke fraktioner I har brug for.
• Tegn stationer ind på kontorplanen, og gennemgå dem med et par medarbejdere.
• Bestil spande og mærkater, så de er leveret, når I flytter ind.

Flyttedagen og den første uge

• Sæt spande og mærkater op, før medarbejderne møder ind.
• Giv en kort, venlig introduktion på første dag. Fem minutter i fællesområdet er nok.
• Informér rengøringen om, hvordan stationerne er sat op og hvad der må tømmes hvornår.
• Vær synlig som leder, og sortér selv rigtigt. Eksemplet smitter.

Efter de første uger

• Spørg medarbejderne, hvad der virker, og hvad der skurrer.
• Se i spandene: Hvilke fraktioner bliver oftest sorteret forkert? Opdatér mærkning eller placering dér.
• Giv nye kolleger en kort rundvisning i systemet som en fast del af onboardingen.

Hold systemet i live, når nyhedens interesse er væk

Mange kontorer starter fint og glider langsomt ud i gamle vaner. Det kan du forebygge med få, enkle greb.

• Tjek mærkaterne jævnligt. Slidte eller aflæste mærkater bør skiftes, så systemet bevarer sin tydelighed.
• Tilpas, når kontoret ændrer sig. Flytter et team, eller kommer der en ny kantineløsning, skal stationerne følge med.
• Tag fejl op som fælles læring. Ingen skal pegefingres. Hvis noget går galt gentagne gange, er det typisk systemet, der skal justeres.
• Nævn det kort på personalemøder, hvis der er ændringer i kommunens regler eller i jeres ordning.

Når sorteringen fungerer uden opmærksomhed, er det et tegn på, at I har gjort det rigtigt. Så er affaldssortering blevet en usynlig del af et godt arbejdsmiljø frem for et emne, der skal diskuteres.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange affaldsfraktioner skal et kontor have?

Det afhænger af kommunens regler, jeres affaldsordning og hvad I faktisk producerer. De ti officielle fraktioner i Danmark er et godt udgangspunkt, men et kontor behøver ikke have alle ti ved hvert skrivebord. Placér det fulde sæt i køkkenet, og hold sorteringen enklere andre steder. Kontakt kommunen eller Miljøstyrelsen, hvis du er i tvivl om kravene til jeres virksomhed.

Hvornår skal vi bestille spande og mærkater, når kontoret flytter?

Så snart planen for stationerne er på plads, og helst så de er leveret, før I flytter ind. Så kan alt være sat op, før medarbejderne møder ind første dag, og systemet virker fra start.

Hvad gør vi, hvis medarbejderne sorterer forkert, selvom der er mærkater?

Se først på placeringen og mærkningen. Er mærkaterne store nok, og sidder de, hvor øjnene er? Er der for mange fraktioner samlet på ét sted? Tal derefter med medarbejderne om, hvad der er uklart, og justér. Gentagne fejl peger som regel på et systemproblem og ikke et holdningsproblem.

Skal vi mærke spande, selvom vi bruger standardfarver?

Ja. Farver kan variere mellem leverandører, og de fleste kan ikke huske en farvekode, de ikke har brugt før. Tekst og ikon på selve spanden fjerner gætværket, især for nye medarbejdere og gæster.