Sådan giver arbejdstøj nye medarbejdere en god start

Annonce – sponsoreret indhold.

Arbejdstøj til medarbejdere er ofte noget, man først tænker på, når den nye kollega allerede står i døren. Men tøjet er et af de mest håndgribelige redskaber, en leder har til at sige “vi har glædet os til, at du kommer”. Det korte svar til dig, der leder efter en god første oplevelse for nye ansatte, er, at tøjet skal ligge klar, passe og være tænkt ind i velkomsten fra første dag. Så mærker den nye medarbejder, at nogen har forberedt sig, og at der er en plads, der er hendes eller hans.

Arbejdstøj til medarbejdere som det første synlige tegn på velkomst

Forestil dig to første arbejdsdage. I den første får den nye medarbejder at vide, at der “nok er noget tøj i skabet i kælderen”, og at han kan spørge en kollega. I den anden står en pose klar ved hans plads med navn på, i hans størrelse, og lederen siger: “Det her er dit. Prøv det, og sig til, hvis noget ikke sidder rigtigt.” Opgaverne og lønnen er de samme, men oplevelsen er vidt forskellig.

Arbejdstøjet er interessant i onboarding, fordi det er fysisk. Meget af en introduktion foregår i ord, præsentationer og manualer, som glider hurtigt ud af hukommelsen. Tøjet kan tages på, og det kan ses af kolleger og kunder. Det bliver en del af den nye medarbejders identitet på arbejdspladsen, ofte allerede den første morgen.

Det kræver dog, at tøjet fungerer i praksis, og det stiller krav til leverandøren. Du har brug for en samarbejdspartner, der kan levere i de størrelser og mængder, I har brug for, og som kan gentage bestillingen, når der kommer nye ansatte. Det er sjældent noget, man kan improvisere sig til. Hvis du vil se, hvad en lokal forhandler kan levere inden for arbejdstøj til virksomheder, er det en fordel at finde en, der kender jeres branche og kan hjælpe med både tøj, tryk og efterbestillinger. Så bliver tøjet en stabil del af jeres onboarding i stedet for en akut opgave, hver gang en ny starter.

Hvorfor de første arbejdsdage sætter tonen for engagement

De første dage er en periode, hvor den nye medarbejder læser rigtig meget af det, der sker omkring ham eller hende. Spørgsmålene kører i baggrunden: Var de forberedt på mig? Er jeg ventet? Hører jeg til her? Svarene dannes hurtigt og er svære at ændre senere, fordi de bygger på små, konkrete oplevelser snarere end på store ord om kultur.

Små detaljer bliver store signaler

Når pc’en ikke virker, nøglekortet mangler, og ingen ved, hvem der skal vise rundt, kan den nye medarbejder konkludere, at hun ikke var vigtig nok til at blive forberedt til. Det er sjældent ond vilje, men mangel på en fast proces. Arbejdstøj er en del af samme kategori som adgangskort, e-mailadresse og skabsplads. Det er en praktisk ting, men den fortæller også noget om, hvor seriøst virksomheden tager sin modtagelse.

Usikkerhed koster energi

Nye medarbejdere bruger mange kræfter på at finde ud af, hvad der forventes. Skal jeg bære noget bestemt? Hvad er acceptabelt? Må jeg møde i mit eget tøj, og hvordan ser jeg ud i forhold til de andre? Når påklædningen er afklaret på forhånd, falder en del af den usikkerhed væk, og energien kan gå til at lære opgaverne og menneskerne at kende. Det er en lille, men reel lettelse.

Tilhørsforhold bygger på gentagelse

En god første dag er ikke nok, hvis den efterfølges af uro. Derfor bør onboarding ses som et forløb over de første uger og måneder, ikke som en enkelt begivenhed. Tøjet kan være et fast holdepunkt i hele forløbet, fx ved at der er afsat tid til at justere størrelser efter den første uge, eller ved at der følges op på, om tøjet fungerer i det daglige arbejde.

Sådan styrker ensartet påklædning teamfølelsen

Ensartet tøj kan skabe et synligt “vi”, men det er ikke en automatisk effekt. Tøj, der er ubehageligt, passer dårligt eller ikke egner sig til opgaverne, skaber det modsatte: en følelse af, at man er blevet iklædt noget, der ikke er tænkt på ens vegne. Det handler derfor lige så meget om kvaliteten af tøjet og processen omkring det som om selve ensartetheden.

Hvad ensartet påklædning kan give

• Genkendelighed internt: Det er let at se, hvem der hører til teamet, også på store arbejdspladser, i værksteder, på lagre eller ved eksterne opgaver.
• Genkendelighed udadtil: Kunder og samarbejdspartnere ser hurtigt, hvem de skal henvende sig til, og den nye medarbejder står ikke som “den ukendte”.
• Mindre social sammenligning: Når alle går i samme tøj, fylder spørgsmål om stil og økonomi mindre, især for unge og nyuddannede.
• Stolthed over faget: Godt tøj med et pænt tryk eller en broderi kan give en fornemmelse af professionalisme, som den enkelte kan være stolt af.

Hvad ensartet påklædning ikke kan gøre

Tøj kan ikke skabe et godt arbejdsmiljø alene. Hvis kollegerne er kolde over for den nye, eller hvis lederen ikke har tid, hjælper en flot jakke ikke. Se tøjet som en forstærker af en god modtagelse, ikke som en erstatning for den. Foreninger har i øvrigt lignende erfaringer med, hvordan fælles påklædning kan styrke samhørigheden. Der er flere eksempler i guiden Sådan bruger du profiltøj til at styrke fællesskabet i din forening, som også kan inspirere i en virksomhedskontekst.

Lad de nye være med til at vælge

Tilhørsforholdet bliver stærkere, når medarbejderne har haft indflydelse på tøjet. Det kan være så enkelt som at spørge nuværende medarbejdere, hvad der fungerer, og hvad der generer, før I vælger nye modeller. Nye medarbejdere kan efter nogle uger give deres vurdering af pasform og praktiske detaljer, fx lommer, længde på ærmer eller materiale. Det signalerer, at deres mening tæller, og det giver virksomheden brugbar viden til næste bestilling.

Praktiske overvejelser, når du planlægger udstyr til nytilkomne

Det er i detaljerne, at det enten lykkes eller glipper. Her er de forhold, som oftest overses, og som er værd at afklare, før den nye medarbejder starter.

Størrelser og pasform

Bed om størrelser allerede i forbindelse med kontraktunderskrivelsen eller i velkomstmailen, men vær taktfuld. Mange er ikke fortrolige med at oplyse mål, så giv gerne mulighed for at prøve tøjet første dag og bytte. Hold et lille lager af gængse størrelser, så en forkert størrelse kan byttes med det samme og ikke efter flere ugers ventetid. Overvej også, om modellerne passer til både mænd og kvinder, så ingen får tøj, der er skåret til en anden krop.

Opgaver, vejr og årstider

Tøjet skal passe til det arbejde, der faktisk udføres. Arbejder medarbejderne ude i det nordsjællandske vejr, kræver det andet end indendørs arbejde med kundekontakt. Tænk på:

• Lag-på-lag-princippet, så tøjet kan tilpasses temperatur og aktivitet.
• Regntøj, varm jakke og evt. synlighedstøj, hvis opgaverne kræver det.
• Materialer, der kan vaskes ofte og holder formen.
• Om nogle opgaver er snavsede, så der er brug for ekstra sæt.

Sikkerhed og værnemidler

Hvis arbejdet kræver særligt sikkerhedstøj, fx synlighedstøj, beskyttelsesfodtøj eller andre værnemidler, er det ikke et pænt ekstra, men et krav, som skal være på plads fra første dag. Arbejdstilsynet har regler og vejledninger om personlige værnemidler og arbejdsgiverens ansvar. Tjek derfor deres vejledninger eller kontakt din arbejdsmiljøorganisation, før du beslutter, hvad der skal indkøbes. Skal der tages stilling til beskatning eller fradrag for arbejdstøj, kan Skattestyrelsen oplyse om gældende regler, og du kan med fordel rådføre dig med din revisor.

Antal sæt og vedligehold

Et enkelt sæt arbejdstøj er sjældent nok. Skal medarbejderen kunne skifte undervejs i ugen, uden at det går ud over hygiejne eller udseende, bør der være mindst et par sæt. Afklar også, hvem der vasker tøjet, og hvordan det foregår. Uklare aftaler om vask er en klassisk kilde til irritation i de første måneder, især hvis nogen tror, at virksomheden tager sig af det, mens andre tror det modsatte.

Logo, navn og personlig markering

Et logo på brystet gør tøjet til en uniform for fællesskabet. Et navn eller en titel kan gøre det personligt og hjælpe nye kolleger og kunder. Overvej, om tryk og broderi skal bestilles på forhånd, og hvor lang tid det tager, så du ikke står uden færdigt tøj på første dag. Her er det en fordel at have en leverandør, der kan hjælpe med både tøj og markering, så I ikke skal koordinere flere parter.

Trin for trin: Sådan bygger du arbejdstøj ind i onboarding

Her er en enkel rækkefølge, du kan bruge som udgangspunkt og tilpasse til din virksomhed.

1. Før kontrakten er underskrevet: Afklar, hvilket tøj rollen kræver, og hvem der har ansvaret for at bestille det.
2. Efter aftalen er indgået: Indhent størrelser på en høflig måde, og forklar, hvad den nye medarbejder får udleveret, og hvad der forventes.
3. Dagen før: Kontrollér, at tøjet, skabet eller knagen og evt. navneskilt er klar. Fortæl den nærmeste leder eller makker, hvad der skal ske.
4. Første dag: Overrækk tøjet personligt. Fortæl kort, hvorfor det ser ud, som det gør, og hvordan det bruges og vaskes. Giv tid til at prøve og bytte.
5. Første uge: Spørg konkret til pasform og komfort. Er der noget, der generer? Hvad mangler?
6. Efter en måned: Følg op i den almindelige samtale om, hvordan introduktionen er gået, og tag tøjet med som ét af punkterne.

Typiske fejl, du kan undgå

• Tøjet bestilles først, når personen er startet. Så går de første uger med at lede efter noget at tage på, og det budskab er ikke godt.
• Kun én størrelse på lager. Det giver en akavet første dag, hvis tøjet ikke passer.
• Ingen forklaring på reglerne. Hvis det ikke er tydeligt, hvornår tøjet skal bæres, opstår der usikkerhed og uskrevne regler.
• Tøjet vælges kun efter pris. Billigt tøj, der slides hurtigt eller klør, koster på trivslen og bliver dyrere i længden.
• Ingen opfølgning. Hvis ingen spørger, om tøjet fungerer, bliver små irritationer ved med at ligge i baggrunden.

Arbejdstøj og fastholdelse: Sammenhængen i praksis

Der er ingen genvej, hvor tøj alene fastholder medarbejdere. Fastholdelse bygger på meningsfuldt arbejde, god ledelse, ordentlige vilkår og kolleger, man trives sammen med. Men en gennemtænkt modtagelse, hvor også de små praktiske ting er på plads, er en del af fundamentet. Den nye medarbejder erfarer, at virksomheden holder det, den lover, og at man bliver taget alvorligt fra start.

Når du planlægger arbejdstøj til medarbejdere som en del af onboarding, kan du stille dig selv tre spørgsmål: Føler den nye sig forberedt på? Kan han eller hun udføre arbejdet komfortabelt og sikkert? Og ser vedkommende sig selv som en del af holdet, når spejlbilledet møder ham eller hende om morgenen? Hvis svaret er ja, har du lagt et godt grundlag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal arbejdstøjet være klar til en ny medarbejder?

Ideelt set er tøjet klar til første arbejdsdag, så den nye medarbejder kan tage det på med det samme. Det kræver, at du får størrelserne i god tid og tager højde for leveringstid, især hvis tøjet skal have tryk eller broderi. Afklar leveringstiden med din leverandør og læg en buffer ind.

Skal virksomheden betale for arbejdstøjet?

Det afhænger af, hvilken type tøj der er tale om. Personlige værnemidler, som arbejdet kræver, skal arbejdsgiveren som udgangspunkt stille til rådighed. Reglerne findes hos Arbejdstilsynet. For andet arbejdstøj og profiltøj afhænger det af overenskomst, ansættelsesaftale og virksomhedens praksis. Spørgsmål om skat bør du afklare med Skattestyrelsen eller din revisor.

Hvordan undgår vi, at ensartet tøj føles som tvang?

Forklar formålet, inddrag medarbejderne i valget af modeller, og vælg tøj af god kvalitet, der er behageligt og passer til opgaverne. Giv mulighed for at bytte størrelser og kom med forslag til forbedringer. Tøj, som medarbejderne selv har været med til at vælge, opleves sjældent som et pålæg.

Hvor mange sæt arbejdstøj skal en ny medarbejder have?

Det afhænger af arbejdet og vaskeordningen, men som tommelfingerregel bør der være nok til, at medarbejderen kan skifte i løbet af ugen uden at gå i beskidt tøj. Ved beskidt eller fysisk krævende arbejde kan der være brug for flere sæt. Tal med medarbejderne og din leverandør om det faktiske behov.