Tegn på stress på arbejdet er signaler i kroppen, i følelserne og i adfærden, som viser sig oftere eller kraftigere end normalt og ikke forsvinder, når du holder fri. Kender du flere af dem fra listen nedenfor, så tal med din læge. Hænger signalerne sammen med opgaver, forventninger eller tempo, så tal også med din leder. Listen er ikke en diagnose, men et grundlag for at beslutte, hvem du skal tale med.
Stress er en reaktion, ikke en diagnose
Ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk er stress ikke i sig selv en sygdom, men en reaktion på belastning. Reaktionen kan give fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Derfor er det ikke ét enkelt tegn, der tæller, men mønstret: hvor mange signaler du kender, hvor længe de har været der, og om de fylder mere i dit arbejdsliv end tidligere.
Tjekliste: kropslige signaler
Læs listen igennem og sæt et mentalt kryds ved dem, du kender. Arbejdstilsynet nævner som fysiske symptomer blandt andet hovedpine, mavesmerter, åndenød og svimmelhed.
- ☐ Hovedpine, som du ikke plejer at have
- ☐ Mavesmerter eller en urolig mave
- ☐ Åndenød eller en fornemmelse af tryk for brystet
- ☐ Svimmelhed
- ☐ Søvn, der ikke hviler, eller tanker om arbejdet, der holder dig vågen
- ☐ Spændte skuldre og nakke, som ikke letter i weekenden
De sidste to punkter er almindelige erfaringer fra stillesiddende arbejde, og de har ikke nødvendigvis med stress at gøre. Nakke- og skuldersmerter kan komme af siddestilling, skærmhøjde eller for lidt bevægelse. En fysioterapeut, kiropraktor eller massør kan hjælpe med muskler og led, men kan ikke afgøre, om du er stresset. Før du booker, så spørg, hvad behandleren vil undersøge, hvad forløbet indebærer, og hvad det koster i alt. Bliver symptomerne ved, eller er de af den art, der står øverst på listen, så start hos din læge.
Tjekliste: følelsesmæssige signaler
- ☐ Du føler dig overvældet af opgaver, du før klarede uden besvær
- ☐ Du er hurtigere irriteret eller får lettere tårer i øjnene
- ☐ Du har svært ved at koncentrere dig eller huske aftaler
- ☐ Du bliver ved med at være bekymret for arbejdet uden for arbejdstid
- ☐ Du har mistet lysten til opgaver, der tidligere gav mening
Tjekliste: adfærd, du kan se hos dig selv og andre
Adfærden er det, kolleger oftest lægger mærke til. Arbejdstilsynet nævner blandt andet, at man bliver mere ubeslutsom, mere aggressiv, oftere part i skænderier, eller at man isolerer sig socialt.
- ☐ Du udskyder beslutninger, du plejer at tage hurtigt
- ☐ Du svarer mere skarpt end sædvanligt eller havner i skænderier
- ☐ Du trækker dig fra frokost, kaffepauser og uformelle samtaler
- ☐ Du tjekker mails og beskeder uden for arbejdstid, uden at det er nødvendigt
- ☐ Du dropper aftaler eller arrangementer, du ellers ville have deltaget i
Sådan bruger du krydserne
Er der kryds i flere af de tre lister, og har signalerne varet ved, er det værd at handle. Tabellen viser, hvem du kan tale med først.
| Situation | Tal først med | Hvorfor |
|---|---|---|
| Mest kropslige signaler, der ikke går over | Din læge | Lægen kan vurdere, om noget andet ligger bag |
| Signalerne hænger tydeligt sammen med opgaver og tempo | Din leder | Arbejdets rammer kan ændres |
| Både kropslige signaler og pres på arbejdet | Begge | Lægen vurderer dig, lederen kan lette belastningen |
| Du er i tvivl om, hvor problemet ligger | Brug værktøjet om, hvad der skal ændres først | Det peger på, om du skal begynde med ledelse, trivsel eller arbejdsplads |
Sådan kan en samtale med din leder begynde
Du behøver ikke have en forklaring klar. Beskriv, hvad du har lagt mærke til, og hvad du har brug for. For eksempel: «Jeg har bemærket, at jeg sover dårligt og har svært ved at overskue opgaverne. Kan vi se på, hvad der kan lettes, mens jeg får det undersøgt?»
Når du er leder: det kan du lægge mærke til og sige
Som leder skal du ikke stille diagnoser. Du kan lægge mærke til ændringer hos en medarbejder: en, der plejer at tale, men nu tier, en, der svarer skarpere end før, eller en, der undgår fælles pauser. Det er adfærd, du kan se, uden at vide noget om årsagen.
- Tag samtalen privat og i ro, ikke efter et møde eller foran andre.
- Beskriv det, du har set, og undgå gæt om årsagen: «Jeg har lagt mærke til, at du er mere tavs til møderne. Hvordan har du det?»
- Lyt, før du foreslår noget, og spørg, hvad der fylder mest.
- Aftal en konkret ændring i opgaver eller forventninger og et tidspunkt, hvor I taler sammen igen.
- Opfordr til at tale med egen læge, hvis medarbejderen nævner kropslige symptomer.
Hvordan du griber samtalerne an i en almindelig uge, kan du læse om i Ledelse i praksis.
Et tænkt eksempel på, hvordan mønstret ser ud
Eksemplet er vores eget og fiktivt. Sara er koordinator i en virksomhed med fjorten ansatte. I en periode får hun hovedpine flere gange om ugen, begynder at springe frokosten over for at nå mails og svarer skarpt, da en kollega spørger om en frist. Hver for sig kan det skyldes en travl uge. Sammen danner det et mønster: kropslige signaler, isolation og kort lunte. Sara krydser punkter af i alle tre lister, bestiller tid hos sin læge og beder samtidig sin leder om en samtale om, hvilke opgaver der kan flyttes.
Det kan en tjekliste ikke afgøre
Guiden stiller ingen diagnose og kan ikke sige, om du er stresset, syg eller bare har en hård periode. Den foreslår heller ikke behandling. Det skal du tale med din læge om. Er du i tvivl, så ring til lægen, også selv om du kun kender få af signalerne. Har du tanker om at skade dig selv, eller føles situationen akut, så søg hjælp med det samme.
Spørgsmål om ansættelsesforhold, sygemelding eller aftaler med arbejdsgiveren hører ikke hjemme her. Her kan du få hjælp hos din tillidsrepræsentant, din arbejdsmiljørepræsentant eller din fagforening. Forebyggelse i hverdagen er beskrevet i Undgå stress på arbejdet. Hvis du sidder med nakkesmerter og tænker på skrivebordets indretning, kan guiden om afstand mellem skriveborde hjælpe.
Spørgsmål om tegn på stress
Er det stress, hvis jeg kender et enkelt tegn?
Ikke nødvendigvis. Et enkelt signal kan have mange andre årsager. Det er mønstret og varigheden, der siger noget. Er du i tvivl, så spørg din læge.
Kan jeg se stress på en kollega?
Du kan se ændringer i adfærd, men ikke årsagen. Brug det, du har set, som udgangspunkt for en rolig og privat samtale, og lad kollegaen selv fortælle, hvordan vedkommende har det.
Skal jeg først til lægen eller først til min leder?
Er signalerne mest kropslige, så start hos lægen. Hænger de sammen med arbejdsmængde eller forventninger, så tal med din leder. I mange tilfælde er begge samtaler relevante, og du kan have dem samtidig.
Er stress en sygdom?
Ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk er stress ikke i sig selv en sygdom, men en reaktion på belastning. Reaktionen kan dog give symptomer, der bør tages alvorligt og vurderes af en læge.
