Hjemmearbejde: Fordele og ulemper for medarbejdere og ledere

Hjemmearbejde: fordele og ulemper kort fortalt. Hjemmet passer bedst til opgaver, der kræver ro og lange, uforstyrrede stræk. Kontoret passer bedst til samarbejde, afstemning og opgaver, der endnu er uklare. Ulemperne ved hjemmearbejde er, at grænsen mellem arbejde og fritid let udviskes, og at ledelse på afstand kræver tydeligere aftaler. For de fleste teams er svaret derfor ikke enten–eller, men en aftalt fordeling efter opgave og dag.

Hjemmearbejde: fordele og ulemper side om side

Tabellen sammenligner hjemmet og kontoret på de fire punkter, der oftest afgør, om en ordning fungerer. Den sidste kolonne er det, teamet bør blive enige om.

Fokus og samarbejde trækker i hver sin retning

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) peger på, at en dag på hjemmekontoret kan give arbejdsro, mens samarbejdet i teamet ofte fungerer bedst ansigt til ansigt. Begge dele har fordele, og arbejdspladsen bør derfor understøtte en balance i stedet for at vælge side.

Praktisk betyder det, at du kan sortere dine opgaver. Skal noget skrives, regnes eller læses i ét stræk, er hjemmet ofte et godt sted, hvis du har et roligt hjørne. Skal noget udvikles sammen, skal der træffes en uklar beslutning, eller kommer der en ny kollega til, giver det mening at mødes. Hjemmet er ikke ro for alle. Børn, små boliger og nabolarm kan æde den fordel.

Når arbejdet aldrig lukker ned

Hjemmearbejde kan gøre arbejdstiden mere fleksibel, men Godt Arbejdsmiljø påpeger, at du kan få svært ved at holde fri, når arbejdet hele tiden venter inde på computeren. Fleksibiliteten og den manglende grænse er to sider af samme sag.

Det hjælper at gøre grænsen fysisk og synlig. Ryd skrivebordet eller luk computeren væk ved dagens slutning, og aftal i teamet, hvornår man forventer svar, og hvornår man ikke gør. Er du leder, så giv selv eksemplet: Mails sendt sent kan vente i kladden til næste morgen. Mærker du, at du ikke kommer ned i tempo, kan guiden om tegn på stress på arbejdet hjælpe dig med at se signalerne.

Ledelse på afstand handler om opgaver og aftaler

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skriver i sine råd til hybrid ledelse, at man som leder løbende skal forventningsafstemme med medarbejderne og opstille klare rammer og forventninger til opgaveløsningen. Med andre ord: Hold opgaven i centrum, ikke tilstedeværelsen.

Som leder kan du spørge dig selv, om medarbejderen ved, hvad der skal leveres, hvornår det skal være klar, og hvem der kan hjælpe, hvis noget går i stå. Kan du ikke besvare det, er problemet sjældent afstanden, men uklarheden. Hverdagens ledelsesgreb, som samtaler og delegering, er de samme som på kontoret. Du finder dem i guiden om ledelse i praksis.

Et tænkt eksempel: sådan kan et team fordele ugen

Eksemplet er sitets eget, og tallene er opfundet til formålet. Det er ikke en anbefaling eller et resultat fra en virksomhed.

Forestil dig et lille team på seks, der har to fælles kontordage om ugen. De to dage bruger de på opgaver, hvor man har brug for hinanden: planlægning, gennemgang af nye opgaver og kollegaens spørgsmål, som er lettere at stille over et skrivebord. De øvrige dage er hjemmedage, hvor hver især tager de opgaver, der kræver ro, som tilbud, rapporter og regnskabsafstemning. Teamet skriver tre ting ned: hvilke opgaver der hører til hvor, hvornår man forventer svar, og hvem der tager telefonen. Efter nogle uger tager de en kort snak om, hvad der virker, og hvad der skal justeres.

Udstyr og rum derhjemme

Skal hjemmedagene fungere, må du se på dit eget arbejdssted. Sid ved bordet en almindelig arbejdsdag og mærk efter: Er skærmen i en højde, hvor du ikke strækker nakken? Er rummet så stille, at du kan holde koncentrationen? Er stolen, du sidder i, noget, du kan holde ud i længere tid? Er svaret nej, er en bedre opsætning ofte billigere end smerter. Hvad man ser efter ved en skærm, står i guiden om skærm til hjemmearbejde. Vær kritisk over for udsagn om, at et enkelt produkt løser alt. Prøv, hvis du kan, før du køber.

Hvad der afhænger af din arbejdsplads, og hvornår du skal spørge andre

Guiden sammenligner hjemmearbejde og kontor og hjælper dig med at tale om rammerne. Den afgør ikke, hvilke rettigheder du har. Spørgsmål om, om du har ret til at arbejde hjemme, hvem der betaler for udstyr, eller hvad din kontrakt siger, hører ikke hjemme her. Dem tager du med din leder, tillidsrepræsentant, fagforening eller arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdstilsynet skriver, at bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø gælder også i forhold til hjemmearbejde, og at arbejdsgiveren har ansvar for det psykiske arbejdsmiljø, også når du arbejder hjemme. Er du i tvivl om, hvad det betyder hos jer, så spørg arbejdsmiljørepræsentanten eller Arbejdstilsynet. Har du vedvarende smerter, søvnproblemer eller en følelse af at være overbelastet, så tal med din læge. Det kan en guide ikke vurdere.

Ved du ikke, om det er teamet, trivslen eller rammerne, der skal ændres først, kan værktøjet "Hvad skal ændres først i dit arbejdsliv?" pege dig i retning af den rette guide.

Spørgsmål om hjemmearbejde

Er hjemmearbejde bedre til fokus?

Det kan det være, hvis du har et roligt sted at sidde, og opgaven kræver ro. NFA peger på, at en dag på hjemmekontoret kan give arbejdsro. Men fokus afhænger af dit hjem, ikke af hjemmearbejde i sig selv.

Hvordan holder jeg fri, når jeg arbejder hjemme?

Gør grænsen synlig. Luk computeren, ryd bordet og aftal med teamet, hvornår I forventer svar. Det er ikke din viljestyrke, men aftalerne, der gør forskellen.

Hvordan leder jeg medarbejdere, jeg sjældent ser?

Fokusér på opgaven og aftalerne: hvad der skal leveres, hvornår, og hvem der hjælper. Afstem forventningerne løbende, ikke kun når noget er gået galt.

Hvilke opgaver bør jeg tage med hjem?

Dem der kræver ro og kan løses uden at spørge andre hele tiden. Gem de uklare opgaver og de fælles beslutninger til de dage, hvor I er samlet.